Asfaltering i kommunen
Hvert år asfalterer kommunen visse vej- og stistrækninger helt. Det vil sige at der visse steder fræses ujævnheder væk, og udlægges et helt nyt slidlag i vejens bredde. Arbejdet udføres af eksterne private firmaer, som kommunen indgår kontrakt med.
På Materielgården er vi ikke ansvarlige for denne del af vejvedligeholdelsen - vi koncentrerer os primært om lapning af slaghuller i belægningen. Her har vi 3 sjak som løbende udbedrer de mest slidte veje så levetiden forlænges. Herudover har vi en lang række opgaver med at retablere efter opgravninger, udbedre dårlige retableringer, asfaltramper, asfaltopgaver i forbindelse med legepladser i institutioner m.m.